Get Smarter

Kom smartere gennem din dagligdag
blowerdoor test giver et tæt hjem

Blowerdoor: Forsvinder dine penge også ud ad vinduet?

Bruger du utroligt mange penge på varme hver måned og synes alligevel, at det er koldt i din bolig? Hvis pengene lader til at sive ud gennem vinduerne ligesom varmen, så er det sandsynligvis fordi din bolig ikke er tæt. Det er her, en blowerdoor test kommer ind i billedet.

Blowerdoor test hjælper dig med at få et tæt hus

En blowerdoor test er det første step på vejen til at identificere utæthederne i dit hus. Først må man nemlig konstatere, om der er nogen. I en blowerdoor test skaber man et kunstigt over- og undertryk i boligen for at måle på luftstrømmene. På den måde kan man finde ud af, om luften siver ud gennem utætheder i boligen som ved vinduer, døre eller andre steder. I dag er man ret god til at isolere huse. Det største energitab sker derfor ved vinduer og døre, som man også kalder for klimaskærmen.

Et tæt hus holder varmeregningen lav og fugten væk

Det er rigtig vigtigt, at klimaskærmen er tæt. Ellers kommer man som bekendt til at miste varme. Faktisk er det muligt at spare helt op til 10% på varmeregningen, når man bor i et tæt hus. Men der er også andre væsentlige fordele ved at sikre tætheden i et hus. Et utæt hus er nemlig i større risiko for at få fugtskader, som kan udvikle sig til råd og skimmelsvamp. Det sker, fordi fugten har svært ved at blive ventileret væk, når først den er kommet ind i huset. Derfor er det en rigtig god idé at få foretaget en blowerdoor test, så huset kan beholde et sundt indeklima.

Blowerdoor test er et krav i nybyggerier

Klima og miljø spiller en stor rolle i verden, og derfor er der også øget fokus på det her i Danmark. Faktisk er det et krav i nybyggerier at kunne dokumentere, at huset er tæt. Det skyldes netop at utætte huse er dårlige for klimaet og ikke bare verdens klima, men også vores eget indeklima, som nævnt i det tidligere afsnit. Der er ingen grund til at bruge unødige ressourcer og energi på at opvarme et hus, hvor varmen forsvinder ud ad vinduet igen. Det har hverken du eller Jorden råd til. Lav i stedet en god investering i dit hus og få foretaget en blowerdoor test.

Du kan læse mere på hjemmesiden for Trykprøvning & Energimærkning Danmark.

Skriv et svar