Get Smarter

Kom smartere gennem din dagligdag
mercedes sprinter har høj sikkerhed

Mercedes Sprinter: Til dig, der vil kører sikkert

En pålidelig varebil er altafgørende, hvis man bruger størstedelen af arbejdsdagen på at køre. Bil og chauffør er nemlig afhængige af hinanden, og derfor bør en god chauffør køre i en god bil. Mercedes Sprinter er den perfekte erhvervsbil til dig, der prioriterer høj sikkerhed og effektivitet i hverdagen.

Mercedes Sprinter er en behagelig arbejdsplads

Det er lang tid at tilbringe dagen på en arbejdsplads, der ikke har ordentlige forhold. Det gælder også, når man kører i bil. Bilen er chaufførens arbejdsplads, og derfor er det vigtigt, at man befinder sig godt i førerhuset. I Mercedes Sprinter er kabinen indrettet så funktionelt som muligt. Der er fx opbevaringsrum til at holde orden og to-vejs-nakkestøtte indbygget i sædet for at sikre en behagelig køreposition.

Få plads til det hele

Det er ikke kun chaufføren, der har god plads i Mercedes Sprinter. Varevognen kommer i fire længder, og der er rig mulighed for at tilrettelægge bilen, så den passer præcis til din virksomhed. Den største model har et lastareal på hele 17 kvadratmeter, så du altid kan få det hele med. Har du brug for at kunne transportere personer i lastrummet, kan du også få et ekstra bænksæde bagerst i kabinen. På den måde er Mercedes Sprinter en multifunktionel erhvervsbil, der kommer i mange varianter – klar til at løse enhver opgave.

Kør sikkert – kør professionelt

Sikkerheden er et af de allervigtigste elementer, når det kommer til en varebil. En varebil skal nemlig køre rigtig mange kilometer og stadig være pålidelig. I Mercedes Sprinter er der mange hjælpesystemer, der øger sikkerheden på vejene. Fx kan du både få sidevinds- og træthedsovervågningsassistent, og der er mulighed for flere forskellige tilkøb af bl.a. vejbaneassistent og kollisionsvarslings-assistent. Teknologien giver en kæmpe hånd i forbindelse med sikkerheden, og den kan man ligeså godt tage imod. På den måde kan både chaufføren og andre bilister føle sig trygge – også i de sene aftentimer.

Find den Mercedes Sprinter, der passer til dig

Som nævnt kan du stort set skræddersy din erhvervsbil, så den passer lige præcis til dig. Det gælder både i form af bilens størrelse og de mange muligheder for ekstraudstyr. Men det gælder også bilens udseende. Mercedes sprinter kommer i et væld af forskellige farver, så du både kan få iøjefaldende rød og diskret sort. Se alle mulighederne på Mercedes-Benz’ hjemmeside!

Skriv et svar