Get Smarter

Kom smartere gennem din dagligdag
En øjenlågsoperation kan være nødvendig, før du tror det!

En øjenlågsoperation kan være nødvendig, før du tror det!

Begge mine forældre har fået en øjenlågsoperation, fordi deres øjenlåg hang en smule mere, end de skulle. Det kan blive svært at åbne øjet helt og være en stor gene. Det kan også give hovedpine, fordi man bruger flere kræfter end man skal. Læs med og få mere viden i denne artikel.

Begge mine forældre har fået en øjenlågsoperation

Mine forældre var nok i deres 40’ere, da de begge med et par års mellemrum fik foretaget en øjenlågsoperation. Først min far – han er ældre end min mor – da hans øjenlåg hang mere end de skulle og det var til gene for ham. Jeg vidste slet ikke, at det var noget, som folk fik gjort. Men et par år efter fik min mor foretaget helt samme operation. Hun havde præcis samme gener. Det er åbenbart meget normalt, at være øjne begynder at hænge lidt med årene, og derfor følger vores øjenlåg jo med. De så begge meget medtagede ud efter deres operationer, men i dag – små 5-6 år efter – kan man ingenting se. De har ingen ar, og deres øjne er så flotte.

Forskellige grunde til tunge øjenlåg

Når huden mister sin elasticitet, kan der skabes en fold, som kan lægge sig ud over øjenvipperne. Man kan få tunge øjenlåg af mange forskellige grunde, så jeg tænkte, at jeg lige ville skrive lidt om det. Det er en helt normal ting, og jeg tænker, at det sikkert også sker for mig, fordi begge mine forældre har fået en øjenlågsoperation. Det kan nemlig blandt andet ligge i generne og skylde flere forskellige ting. Det hyppigste er, at det skyldes, at ens øjenbryn kommer til at sidde lavere fordi ens hud bliver slappere, men det kan også være et overskud af fedt, muskel og hud på de øvre øjenlåg, som tynger øjenlågene ned. Lægen anbefaler, at man får en konsultation, hvor man har en ven eller et familiemedlem med. Her gennemgår man hvorfor, at man gerne vil have foretaget operationen samt risici ved indgrebet. Og så taler man lidt om, hvordan indgrebet foregår. Øjenlågene bliver tegnet op og lægen lægger en bedøvelse, som sviger et øjeblik, men herefter kan man intet mærke. Så lægges der et snit svarende til den afmærkede hud, hvorefter det lille stykke hud fjernes sammen med en stribe af den muskel, det sidder på. Det lyder lidt ulækkert, men det skulle være hurtigt og man kan ingenting mærke. Og som sagt har ingen af mine forældre ar.

Læs mere om helbred og sygdom her.